Heidelberger Brückenaffe

Ved den gamle bro over Neckar i Heidelberg sidder en bronzeabe: Heidelberger Brückenaffe, skabt af Gernot Rumpf og opsat i 1979. Besøgende stiller sig gerne foran den og stikker hovedet ind i dens hule hoved til et foto. Bronzen er dog kun den nyeste abe på stedet, for traditionen går tilbage til 1400-tallet.

Dengang sad en stenfigur i tårnet på broen, lige over for den gamle bydel. Tårnet skulle vække respekt hos alle, der ankom, og figuren stod for spottet. Den vendte sin bare bagdel mod Mainz på den anden side af floden. Den kurpfalziske hilsen var en politisk besked til bisperne i Mainz: De havde ingen magt over Pfalz' kurfyrster. Under den pfalziske arvefølgekrig forsvandt både tårn og figur, og i lang tid stod der ingen abe her. Foreningen Alt-Heidelberg ønskede traditionen genoplivet, og Gernot Rumpf tegnede den nye abe. Denne tager ikke i bagdelen og viser i stedet hornene med højre hånd, et tegn, der skal afværge det onde blik. I den anden hånd holder den et spejl, der opfordrer til eftertanke. Ved aben står Martin Zeillers digt fra 1600-tallet, som spørger dig, om du ikke selv kender en abe eller to.

Rører du abens horn, siger sagnet, at du vender tilbage til Heidelberg. Spejlet skal give rigdom, og musene ved abens side skal skænke mange børn. Musene er i øvrigt kunstnerens signatur og en hilsen til det gamle kornlager i nærheden. Abens ansigt er formet som en maske, så du kan stille dig i dens sted. Den gamle pointe gælder stadig: Den, der glotser på aben, glotser på sig selv.