Marschallbrücke

Marschallbrücke fører dig over Spree i Berlins bydel Mitte og forbinder Luisenstraße med Wilhelmstraße. Som rammebro af spændbeton hviler den på murværkspiller og landfaster ved bredderne. Broen er opkaldt efter feltmarskal Blücher, som sejrede i frihedskrigene, og den står under fredning.

Historien begynder i 1600-tallet med træbroen Laufbrücke, som to hundrede meter opstrøms bandt den nygrundlagte Dorotheenstadt til Spreeens nordlige bred. I 1740 lod den jødiske bankier Veitel Heine Ephraim den fornye, og den hed Judenbrücke eller Ephraimbrücke. I 1795 var den så medtaget, at endnu en træbro måtte overtage. David Gilly tegnede planer til en efterfølger i 1804, men krigene standsede byggeriet. Efter frihedskrigene, i forlængelse af Wilhelmstraße, tegnede Karl Friedrich Schinkel en bro i støbejern. Høje omkostninger tvang forenklinger, og broen stod færdig i 1820.

Paul Gottheiner tegnede den bro, du møder her, som jern- og stålbro opført i 1881 og 1882. Tre toleddede buebind af smedejern bar dækket, og kunstfulde gelændere og metalrelieffer prydede anlægget. Anden Verdenskrig efterlod den svært beskadiget, men reparationen fulgte hurtigt. Renoveringer senere i århundredet imødekom den voksende trafik og bevarede de historiske elementer. Seksten præfabrikerede samvirkebjælker med længder på 36 og 21 meter bærer overbygningen. Dækket er 19 meter bredt: femten meter til biltrafikken og to meter brede fortove på hver side. Den nittede stålbue i nord er bevaret fra forgængeren og indgår i det nye værk. Smedejernsgelænderet dér er fornyet efter historiske tegninger, mens det nye afsnit har et metalgitter. Cykelbaner kom til i 2019, og armaturerne til belysningen sidder på murværkspillerne. Den brugbare længde er 57 meter, og dér har støbejern, stål og spændbeton afløst hinanden.