Römische Ruine

Ved foden af Schönbrunn-bakkens skovklædte skrænter, midt i slottets have i Wien, står Römische Ruine. Arkitekten Johann Ferdinand Hetzendorf von Hohenberg tegnede anlægget, der blev opført i 1778 som et malerisk indslag i landskabet. Det hele ser ud som levningerne af et antikt bygningsværk, der langsomt forvitrer. Moden med kunstige ruiner i havekunsten opstod i England inden midten af 1700-tallet og nåede Wien et par årtier senere.

Forbilledet var Vespasian og Titus' tempel i Rom, fastholdt i en radering af Giovanni Battista Piranesi omkring 1756. En massiv, halvcirkelformet bue indrammer et rektangulært vandbassin, med arkitrav og frise i fragmenter. Relieffer af romerske offerredskaber pryder frisen, og de udstående sidevægge bærer desuden klassicistiske figurer og buster. Billedhuggerne Beyer, Henrici og Franz Zächerle udførte stenarbejdet under hofarkitektens egen overvågning. Sten fra Neugebäude-slottet indgik kun i de dekorative stensætninger, ikke i selve hovedbygningen. Først hed den Karthagos Ruine, en henvisning til Roms sejr over Karthago. Habsburgerne betragtede sig som Romerrigets retmæssige arvtagere, og her stod kravet hugget i sten.

Kigger du i bassinet, ser du flodguderne for Donau og Enns, skabt af Wilhelm Beyer i Sterzinger-marmor. Ferdinand Georg Waldmüller malede motivet på lærred i 1832. Bag buen stiger en sti op gennem skoven, oprindeligt terrasseret som en kaskade. Den ender ved Herkules, der kæmper med underverdenens trehovedede hund Zerberus, mens Hydra ligger slået ved hans fødder.