Daugavgrīvas klostera drupas

Daugavgrīvas klosterruiner ligger i Letland ved Daugava og markerer stedet for et middelalderligt cistercienserkloster. Klosteret blev grundlagt i begyndelsen af 1200-tallet.

Klosteret regnes som Livonias første kristne kloster og blev et religiøst og intellektuelt centrum. Cisterciensermunkene forlod senere stedet ved den brede Daugava.

Den Tyske Orden overtog området og ombyggede klosteret til en militær borg ved floden. Borgens placering gav kontrol over handel og transport mellem Riga og andre flodbyer.

En voldgrav og en træbro beskyttede hovedindgangen dengang. Konflikter mellem borgen, Den Tyske Orden og Riga førte senere til belejringer og ødelæggelse.

Svenskerne genbrugte stenene i en ny fæstning ved floden. Daugavas ændrede løb fjernede efterhånden områdets strategiske betydning og ændrede landskabets rolle.

I dag ses ingen oprindelige bygninger over jorden. De tydeligste spor er jordvolde, som rejser sig omkring det tidligere borgområde.

De bevarede volde er omkring otte meter høje. Arkæologiske undersøgelser har også dokumenteret borgens grundplan og spor efter bastioner uden for voldene.

Stedet er et arkæologisk monument af statslig betydning. Her mødes klosterhistorie, militær arkitektur og Daugavas betydning for Livlands udvikling.