La Farola de Málaga

La Farola de Málaga rejser sig ved indsejlingen til havnen i det sydspanske Andalusien og fungerer som byens vartegn. Ingeniør Joaquín María Pery y Guzmán tegnede tårnet, der voksede op mellem 1813 og 1817. Stedet havde dog lyst længe før: en trælanterne fra 1717, tegnet af den franske ingeniør Bartolomé Thurus, fungerede som fyr. Selv promenaden, hvor fyret står, bærer dets navn. På den iberiske halvø er det et af de ganske få fyrtårne med et kvindenavn.

Mellem 1853 og 1858 rejste man en etage ved foden, så fyrmesteren fik en bolig. Jordskælvet i 1884 satte belysningsmekanismerne ud af spil, og reparationerne fulgte året efter. Fra 1913 til 1915 kom endnu en etage til, og optikken fik en opdatering. Ingeniør Mauro Serret og det tyske firma Julius Pintsch AG bidrog til opdateringen. Under den spanske borgerkrig beordrede den republikanske flådekommando fyret slukket den 28. august 1936. Silhuetten tjente nemlig som pejlemærke for fjendens artilleri og fly. Malingen i jordfarver med mørke og lyse pletter kamuflerede tårnet, men det tog alligevel alvorlig skade, og genopbygningen kom i 1939. Da havnen senere voksede ud over sin oprindelige grænse, endte fyret midt i havneområdet. Siden 2023 har fyret status som kulturgod i kategorien monument.

Fyrmestrene arbejdede engang døgnet rundt i skiftehold, og før elektriciteten drejede de et håndsving for at lade fyret op. Den sidste bofaste fyrmester forlod tårnet i 1993, da GPS begyndte at give skibene præcise positioner. Selve opgaven er uforandret: fyret udsender et lysignal, så skibene finder ind til havnen om natten. Hvert fyr blinker med sit eget mønster, et slags fingeraftryk, som står registreret i fyrfortegnelserne. Derude på åbent hav aflæser søfolkene mønsteret og ved, hvilket fyr de nærmer sig.