Stellwerk Zürich Mülligen

Stellwerk Zürich Mülligen er et jernbanestellværk i Zürich, tegnet af Max Vogt i 1974. Bygningen er opført i beton til Schweizerische Bundesbahnen, SBB.

Den indgår i en gruppe betonkonstruktioner, som viser, hvordan jernbaneinfrastruktur fik arkitektonisk form i efterkrigstidens Schweiz. Klare linjer og en robust konstruktion præger signalhuset. Stedet ligger i et område med lang tilknytning til jernbanedrift, godstransport og logistik i Zürich. Schnellgutbahnhof og Micafil-fabrikken ligger i nærheden og præger områdets industrielle karakter. Schnellgutbahnhof har gentagne spænd med præfabrikerede betonskaller, der følger længden på jernbanevogne til godstransport. Franz Carl Weber-lageret er en omvendt ziggurat i beton. Mellem betonen og stenen vokser spontan vegetation, som danner økologiske korridorer i det urbane landskab. Jernbanespor afgrænser området mod nord, og en trafikeret vej afgrænser det mod syd. Det linseformede areal strækker sig cirka en kilometer og samler industribygninger, tomme arealer og naturprægede mellemrum. Navnet Hermetschloo minder om områdets tidligere skov. Stellwerk Zürich Mülligen viser, hvordan arkitektur, jernbane, beton og bynatur mødes i Zürichs industrielle landskab. Max Vogts signalhus står centralt i denne sammenhæng.