Optimistorkestern

På Södergatan i Sverige står fem bronzefigurer fanget midt i et skridt: fire musikere og deres dirigent, alle med instrumenterne klar. Knæene er bøjede, kraverne er blæst af vinden, og dirigenten løfter armen, som om en fanfare lige skal begynde. Yngve Lundell har formet Optimistorkestern i menneskemål: håndstore bevægelser, forstørrede lige nok til at aflæses få skridt væk. Lys og skygger spiller over bronzen, og på grå dage står den lille gruppe som en lys, næsten dril kontrast til fortovet.

Lundell satte skulpturen op i 1985, netop som Södergatan blev lagt om til gågade. Han ville have et offentligt udtryk for hverdagslig optimisme, noget man kan støde ind i på vej hjem med indkøbsposerne. Til det lånte han humoren fra eventyret om Bremer Stadtmusikanterne, dyrene der trods alt marsjerer videre. For hundrede år siden trillede vogne og kareter forbi her. I dag passerer fødder og cykler, og figurerne markerer byens valg af mennesker og tilfældige møder frem for motorer og hastværk.

Den fungerer også som gadescene: folk fotograferer, børn marsjerer i takt, og gademusikere slår sig ned ved siden af. Sæsonpynt kan nogle gange sidde oppe på spillerne. Kig på taktstokken og hovedernes lette hældning: det er øjeblikket lige før musikken, og den pause kan du stå i selv.