Stephanskloster

På Michelsberg i Heidelberg ligger Stephanskloster, et tidligere kloster omkring 375 meter over havet. Heiligenberg rummer også arkæologiske spor fra jungstenalderen, keltisk tid og middelalderen. Bjergets stejle sider og placering ved handels- og militærruter gjorde området let at forsvare. I klostrets blomstringstid var toppen afskovet, så bevægelser i Neckardalen kunne iagttages på afstand.

Omkring 1090 byggede benediktineren Arnold en eremitage og et kapel på Aberinsberg, som bjerget dengang hed. Zundebold, provst ved naboklosteret Michaelskloster, lod flere bygninger opføre i 1094 med tilladelse fra klosteret Lorsch. Klosterkirken blev opført i gotisk stil i det 12. århundrede, mens den benediktinske disciplin senere svækkedes. Midt i det 13. århundrede overtog præmonstratensere fra Allerheiligen i Schwarzwald det efterhånden lempeligere benediktinerkloster. Konventbygningerne syd for kirken stammer fra det 14. eller tidlige 15. århundrede.

Efter reformationen blev klosteret opløst i det 16. århundrede, og bygningerne forfaldt. I 1589 tillod Heidelbergs Universitet, som havde arvet ejendommen, borgerne at bruge ruinen som stenbrud. I dag står kun fundamentresterne tilbage sammen med en kopi af Hazechas gravsten og dens latinske indskrift. Hun var enke efter hovedstifteren, en korsridder fra Handschuhsheim, og blev begravet i kirkens vestlige del. Indskriften fortæller, at hun skænkede en fjerdedel af sin ejendom til klosteret for at blive ihukommet og få evigt liv hos Gud.