Ponte Scaligero

Ponte Scaligero er en befæstet bro, der spænder over floden Adige i Verona, direkte ud fra borgen Castelvecchio. Rød tegl danner de øvre partier, som var sædvanen i Scaliger-tiden, og underbygningen står i hvid marmor. Tre buer bærer den over vandet, og de bliver kortere, jo længere du kommer fra borgen. Femkantede tårne afslutter begge ender, og tinderne står som svalehaler i ghibellinsk stil, hvor lyset skaber et dramatisk skyggespil.

Cangrande II della Scala lod den formentlig opføre mellem 1354 og 1356. Grunden var praktisk: han ønskede en sikker flugtvej fra Castelvecchio, hvis byens borgere gjorde oprør. Oprindeligt kom man kun ind fra borggården, og østrigerne brugte den militært i århundreder. Sent i 1700-tallet ødelagde franske tropper tårnet på venstre bred. Først efter 1870 åbnede en ny bue ved urtårnet for almindelige fodgængere. Den største bue spænder over næsten 50 meter, som dengang var verdens største brospænd. De to andre buer måler 29 og 24 meter, og hele broen bliver 120 meter lang. To mægtige pyloner bærer konstruktionen, med målene 12 gange 19 og 6 gange 17 meter.

Tyske tropper sprængte broen i luften den 24. april 1945 under tilbagetoget, sammen med Ponte Pietra. Mellem 1949 og 1951 genopbyggede arkitekten Libero Cecchini den af tegl og sten, bjærget fra flodlejet. Men det venstre tårn fik dengang ingen genopbygning. Broen hører til Castelvecchio-anlægget med borg og museum, og du kan gå over den til enhver tid, også i kørestol. Ifølge en legende gav Cangrande bygmesteren Guglielmo Bevilacqua et sværd, som havde tilhørt Sankt Martin. En anden fortælling lader ham ride til indvielsen på hesteryg, klar til at flygte, hvis broen brød sammen. Ved lavt vand kan du finde korintiske kapitæler og en romersk gravsten i murværket ved indgangen mod det gamle østrigske arsenal.