Contregarde am Kienlesberg (Werk IX)

Bag vejen, jernbanen og motorvejsafkørslen på Kienlesberg venter et stykke stor fæstningskunst. Contregarde am Kienlesberg (Werk IX) er et værk af bundsfæstningen, opført mellem 1843 og 1852 under oberst von Hügel. En kontrgard er et forsvarsværk, der lægger sig foran en bastion og beskytter den. Værket forsvarede Kienlesbergbastionen og strøg graven ved courtine otte med kanonild fra siden. Bjergfronten begyndte netop her, med en fremskudt vinkel, hvorfra man kunne flankere hele Blau-lavlandet.

På venstre facade sad Klippebatteriet, kanoner muret direkte ind i stenmuren for at dække Værk otte. Jordvolden var derimod så indviklet bygget med jordmasser og vinkler, at folk kaldte den "de syv små bakker". Omkring anlægget lå en tør grav, og gennem Ruhetalporten gik fodgængerne ud til forteretten. Kontrgarden var aldrig permanent besat, men tjente udelukkende forsvaret af Værk otte og ti. Først i et nødstilfælde ville besætningen rykke ind her. Enden kom i to trin: i 1904 måtte en del af anlægget vige for Kienlesberggaden, og i 1968 slugte motorvejen næsten alt. Afkørslen fører hen over det gamle væksområde, og dér hvor kanonerne engang holdt vagt, drejer bilerne af.

Det, der er tilbage, står lige foran dig: eskarpmuren til højre for Ruhetalporten. Bag disse sten lå batteriet, tredive meter oppe med udsigt over hele lavlandet. Ved jernbanen ligger nogle utilgængelige klippekazematter, gamle hvælvrum, som ingen længere kan komme ind i. Kun dette ene murstykke fortæller den historie videre.