Melngalvju nams

Melngalvju nams ligger i Rigas gamle bydel og rejser sig som en udsmykket bygning med manieristiske detaljer. I 1334 fungerede stedet som lager og mødested for købmænd, før det blev hovedsæde for Sorthovedernes Broderskab. Den ugifte købmands- og sømandsgruppe samlede også udenlandske beboere i Riga og spillede en vigtig rolle i byens handelsliv.

I begyndelsen af 1600-tallet fik facaden flere manieristiske udsmykninger, og August Volz’ værksted skabte nogle skulpturer i 1800-tallet. Bygningen blev bombet og ødelagt den 29. juni 1941 under Anden Verdenskrig. Sovjetstyret rev ruinerne ned i 1948, men undersøgelser fra Riga Polytekniske Institut banede senere vej for genopbygningen. Arbejdet fandt sted fra 1996 til 2000 og blev hovedsageligt finansieret af Riga.

Genopbygningen rummer museum og festsale, mens kælderen bevarer den eneste oprindelige del fra før ødelæggelserne. Her kan du se murfragmenter, gulve og trætrapper fra 1300-tallet samt udstillinger om handel og Sorthovedernes Broderskab. På første sal står historiske skabe med en sølvsamling, og festsalene har dannet ramme om modtagelser for konger, dronninger og præsidenter. I 1510 blev det første pyntede juletræ efter sigende rejst netop her.