Elli Helm

Elli Helm er et historisk sted i Leipzig, der knytter byen til nazisternes forfølgelse af mennesker med psykiske og fysiske handicap. Hun blev født i Leipzig og levede med epilepsi. Diagnosen førte under naziregimet til tvangssterilisering, fordi myndighederne klassificerede hendes sygdom som arvelig. Senere arbejdede hun som tjenestepige og på et plejehjem. Hendes helbred forværredes, og hun blev sendt gennem flere hospitaler, før hun kom til Großschweidnitz. Hun døde dér kort efter sin indlæggelse.

Großschweidnitz var oprindeligt et hospital, men blev under nazitiden et sted for systematiske drab. Patienter døde af sult, omsorgssvigt og overdoser. Andre blev overført til drabscentre som Pirna-Sonnenstein, hvor mennesker blev myrdet i gaskamre. Elli Helms mor Lina fandt kun en bar gravplads. Hendes ord står på et mindesmærke og forbinder familiens tab med stedets kollektive erindring. Et monument ved Großschweidnitz mindes ofrene for hospitalets nazistiske historie. En navnebog og udstillinger fortæller om drabene, personalets medvirken og den langsomme anerkendelse efter krigen. Stedet knytter Leipzigs historie til europæisk erindring. Fortællingen om Elli Helm viser, hvordan diskrimination ramte et menneske, en familie og mange psykiatriske patienter.