Chiesa di San Pietro Martire

Chiesa di San Pietro Martire står på Murano, glassets ø i lagunen, et kort stykke fra Venedig. I dag er den én af kun to hovedsognekirker på øen, hvor der engang var sytten. Facaden er opført i blank mursten og delt i tre felter, med et stort rosetvindue over et portal fra 1500-tallet. Til venstre løber en portiko med renæssancearkader og søjler, formentlig en rest af det gamle klosters korsgang. Klokketårnet på samme side rejste sig mellem 1498 og 1502.

Historien begynder i 1348, da Marco Michiel lod kirken opføre sammen med et dominikanerkloster, dengang viet til Johannes Døberen. En brand lagde hele bygningen i aske i 1474, og den genopbygning, du ser i dag, stod færdig i 1511. Indvendigt deler to rækker massive søjler tre skibe under et loft af træ. I højre skib hænger en Kristi dåb, der tilskrives Tintoretto, samt to malerier af Giovanni Bellini, heriblandt Barbarigo-altertavlen fra 1488. På den modsatte side hænger to lærreder af Veronese, Agata i fængslet og Hieronymus i ørkenen. Begge kom, ligesom Bellini-altertavlen, fra øens Santa Maria degli Angeli. Et Ecce Homo fra 1495, muligvis fra den forsvundne kirke Santo Stefano, hører til de ældste værker.

I sakristiet venter et lille museum med relikvieskrin, kalker, monstranser og vægtæpper, hvor meget af det er mundblæst muranoglas. Her står også Dossali di San Zuanne, Pietro Morandos barokke udskæringer fra 1664 til 1672. Udskæringerne tæller 33 telamoner, der bærer træsøjlerne, og tyve relieffer fra Johannes Døberens liv. Træværket viser desuden Nero, Sokrates, Pythagoras og Pontius Pilatus side om side, sammen med de fire årstider. Den 6. december samles øens indbyggere her til festen for Sankt Nikolaus, glasblæsernes skytshelgen. Byens bagere bager til dagen et brød i form af en hest med rytter, som velsignes og deles ud under gudstjenesten.