Håja-Røssholmen landskapsvernområde

Håja-Røssholmen landskapsvernområde beskytter en lille øgruppe i Norge med to helt forskellige ansigter. Mod vest styrter Håja ned i havet som en lodret klippevæg. Mod øst åbner landet sig i grønne skråninger, sandbugter og små bække. Den højeste ryg, nipen, måler 486 meter og belønner bestigningen med udsigt over åbent hav og indre fjorde. Heroppe kan vinden løfte dig, og lyset kan falde som varmt metal over lav og lyng.

Folk har levet på øerne siden 1500-tallet, og fiskeriet satte dengang hele dagsrytmen. Forestil dig bådene trukket op på stranden, røg fra de små huse og stemmer, der bærer over blankt vand. På Røssholmen, en lille gruppe skær tæt ved, minder kajanlæg, husfundamenter og en stor gammel brønd stadig om de travle år. Senere skiftede tilværelsen: først kom ræveavl, og til sidst forlod de sidste beboere øerne. I dag tilhører skærene havfuglene, og mange holme er lukket for landgang fra 1. maj til 15. juli.

De fleste kommer med kajak, og en almindelig rute måler cirka ti kilometer fra Rekvika. Den følger Sessøyas sydside, før overfarten til Håja begynder. Pas på Sessøysundet, som kan være overraskende blæsende, selv når det er stille, hvor du starter. De østlige strande egner sig til landgang og teltning, og der findes ferskvand fra kilder ved nogle af ruinerne. Vandringen op starter bag de gamle huse, stiger først stejlt og flader derefter ud. Turen slutter bedst på en vindpoleret sten ved kysten, med den kolde, salte luft i næsen. Set fra vandet er øen en helt anden ø end set fra toppen.