Rheinfelden-Pferrichgraben

Rheinfelden-Pferrichgraben er et senromersk vagttårn i Rheinfelden i Schweiz fra kejser Valentinians regeringstid. Tårnet hører til det fjerde århundrede efter Kristus.

Det indgik i et militært overvågningssystem langs Rhinen, der dengang markerede grænsen mellem Romerriget og germanske stammer. Placeringen gav soldaterne udsyn over floden og mulighed for at opdage bevægelser ved grænsen.

Tårnet var oprindeligt seks til otte meter højt og kunne holde visuel kontakt med nabotårne. Nabotårnene lå ved øen Stein nær Rheinfelden og ved Heimenholz.

Rheinfelden-Pferrichgraben står på kanten af en stejl skråning cirka 25 meter over Rhinen på en lav grusterrasse. Den rombeformede grundplan er et særpræg ved anlægget.

Ruinerne blev opdaget af præsten Sebastian Burkart i 1900 og senere afdækket og restaureret. Tårnets murværk blev forseglet med tjære på oversiden.

Den seneste større restaurering blev afsluttet i september 2017, efter at studerende havde dokumenteret det antikke murværk. Arbejdet omfattede også mørtelprøver fra indgangen.

Prøverne bruges til at afprøve en metode til datering af mørtel ved ETH Zürich. Undersøgelser har også påvist en grøft nord for tårnet og en kalkovn fra en senere periode.

Rheinfelden-Pferrichgraben forbinder arkæologisk forskning, bevaring og romersk grænseforsvar. stedet fortæller om overvågning, signaler og militær arkitektur ved Rhinen.