Splitterschutzzelle

Splitterschutzzelle er en cylindrisk konstruktion af stålbeton, udviklet som beskyttelse mod bombesplinter og lette skydevåben. Den kunne rumme én eller to personer. Anlægget var ikke beregnet til direkte træffere, så sikkerheden under kraftige bombardementer var begrænset. Små indgangsåbninger og observationssprækker gav adgang og udsyn. Oprindeligt blev disse celler fremstillet af metal, men beton blev senere det vigtigste materiale. DYWIDAG og Leonhard Moll Betonwerke var blandt producenterne. Taget kunne være kuppelformet, kegleformet eller fladt, mens fundamenter modvirkede væltning fra trykbølger. Jordvolde og ekstra mure kunne styrke konstruktionen. Splitterschutzzellen blev placeret ved blandt andet jernbaneanlæg, åbne arealer og fabrikker uden passende større beskyttelsesrum. Deres placering gav hurtig adgang til et nært skjul. Konstruktionerne blev udbredt i stort antal i det tyske rige under krigen. De fungerede også som beskyttede observationsposter og senere som midlertidige maskingeværstillinger.