Kloster

Klosteret i Blaubeuren blev grundlagt i 1085 som benediktinerkloster og præger byens historiske fortælling. Anlægget viser sengotisk arkitektur med en ribbehvælvet klostergang og en klosterhave.

Mellem 1466 og 1510 blev komplekset genopbygget, og koret rummer et højalter fra 1493. Jörg Syrlin den Yngre skabte korstolene til klosterets kor. Brunnenkapelle, Petrikapelle og Urbanskapelle hører sammen med sakristiet, hvis loft har blomstermalerier. Et middelalderligt badehus viser munkelivets praktiske side.

En urtehave fra 1980'erne ligger i korsgangens indre gård og følger forbilledet fra middelalderlige klosterhaver. Efter reformationen blev klosteret evangelisk og fik et seminarium i 1817. Seminariet med kostskole viderefører stedets uddannelsestradition og samarbejder med det tilsvarende seminarium i Maulbronn. De første munke kom fra Hirsau sammen med abbed Adzelinus. Abbed Fabri deltog aktivt i universitetet i Tübingens grundlæggelse i 1477. Reformationen ændrede klosterets religiøse retning i 1535.

Rundvisninger fører gennem korsgang, kapeller, kor og badehus og formidler anlæggets arkitektur og historie. Børnerundvisninger fortæller om munkene, deres mad og tandbørstning. Klosteret samler kunst, arkitektur og religiøs historie i Blaubeuren. Stedet hører til byens arkitektoniske kulturarv.