Citerne Romaine

I Antibes, tæt på katedralen, ligger Citerne Romaine, en romersk cisterne, der engang samlede og opbevarede byens vand. Byen på den franske Riviera rækker sin historie tilbage til grækerne og romerne. Den ligger under jorden, så ingen kan træde ind, men dens konturer viser sig ovenfra. Om natten oplyser et blåt skær anlægget og giver det en næsten kryptlignende stemning.

Udgravningerne omkring Place Mariéjol har fortalt, hvordan dette kvarter udviklede sig. De ældste spor er boliger og gårdspladser fra 5. og 6. århundrede f.Kr. Græske bosættere fra Massalia, dagens Marseille, grundlagde handelsstationen Antipolis omkring 3. århundrede f.Kr. De rejste nye mure og anlagde gulve af stampet jord eller komprimeret tegl langs gader, der fulgte de ældre skel. Romerne opførte senere nyt murværk, ofte på fundamentet af ældre mure. Et af rummene her tjente som lager fyldt med store lerkar, de såkaldte dolia. Gaden mod syd fik en overdækket kloak, beklædt med plader af hård kalksten. Cisternen selv er foret med en vandtæt beton blandet med knust tegl, så vandet ikke siver ud. Flere af de gamle mure i nærheden fungerede også som støttemure mod det klippefyldte terræn.

I 4. og 5. århundrede forlod man området. Lagene af malet puds og tegl viser, at man i romertiden også byggede med lersten. Keramik fra mange perioder fortæller om handel og hverdagsliv gennem århundrederne. En gang hørte cisternen til et større romersk bygningskompleks, hvis underbygninger stadig ses omkring middelalderborgen og de to tårne, der dominerer forbjerget.