Porta di Campofiore

Porta di Campofiore er en byport i Veronas såkaldte magistralmure på venstre bred af floden Etsch. Porten sidder mellem to venetianske bastioner, Bastione delle Maddalene og Bastione di Campo Marzo. Mod landsiden står den i tufsten og tegl med klassicistiske motiver.

Historien begynder med venetianerne, som i 1500-tallet forstærkede de ældre Skaliger-mure, efterhånden som krudtet ændrede krigskunsten. Bastion nummer ét opstod i 1527 efter tegninger af Francesco Maria della Rovere og Pier Francesco da Viterbo. I 1565 fulgte nummer to, opført efter planer af den veronesiske ingeniør Francesco Malacreda. Den hviler selv på en ældre, tårnbærende Skaliger-mur fra slutningen af 1200-tallet. Porten kom dog først i 1865, længe efter at Østrig havde overtaget byen fra Venedig. Anton Naredi Reiner stod for tegningen: porten skulle binde det nye militære provianthus, Santa Marta, sammen med stationen Porta Vescovo. Togene med korn kørte fra stationen over en bro og hen over voldgraven til lossepladsen mellem provianthusets to siloer.

Selv om porten er fra 1800-tallet, låner den sine former fra Michele Sanmicheli, som stod bag meget af Veronas forsvarsarkitektur. Sokkel og midterparti står i ru tufstenblokke, og her åbner et stort rundbuet portal sig under en vandret entablement. Skjolde hænger i bånd på hver side af indgangen. Helt øverst, over portalen, sad engang et våben med en dobbeltørn, men ørnen er for længst fjernet. Nabobastionen har sin egen historie: dens runde orecchione, et fremspring i muren, skærmede forsvarerne mod fjendtligt artilleri. I dag kan du følge en cykel- og gangsti fra porten gennem den gamle voldgrav og videre ud i byen.