Palácio dos Marqueses de Abrantes

Palácio dos Marqueses de Abrantes i Portugal er en adelig residens med rødder i middelalderen. Kernen er den gamle Quinta de Marvila, et stort område med vinmarker, frugtplantager, olivenlunde og adelige huse. Flere byggefaser udvider hovedbygningen, og hver generation sætter sin smag på sten og vinduer, indtil landstedet ligner et palads. Haver, et kapel med lille klokketårn, driftsbygninger og stalde omgiver en stor gård, som et monumentalt portal åbner ind til. På gamle fotografier optræder portalen som gårdens hovedindgang.

Historien begynder efter den kristne generobring, da Dom Afonso Henriques skænker huse og jord i Marvila til bispesædet. Godset indgår derefter i Mesa Pontifical, bispens egen jordbesiddelse. Senere går ejerskabet til familien Costa, i slægt med kardinal Jorge da Costa. Morgado do Esporão, en arveordning for adelsfamilier, holder ejendommen inden for slægten. Dona Jerónima de Noronha omdanner med kirkens tilladelse brugsretten til en evig forpagtning mod fast årlig ydelse. Søsteren Dona Helena ægter Manuel de Vasconcelos, høj justitsfunktionær og formand for byrådet, og gennem ægteskabet går arven videre til Vasconcelos-slægten. Francisco de Vasconcelos bliver første Conde de Figueiró i 1600-tallet. Arverækken fortsætter gennem Conde de Vila Nova de Portimão og ender hos markiserne af Abrantes. I 1700-tallet styrer José Maria de Lencastre et gods, han har arvet som barn. Dokumenter i huset Abrantes' arkiv og i Torre do Tombo fortæller om investeringer i sten, kalk og træ.

Med tiden begynder ejerne at udleje palæet og dets marker, og bygningerne forfalder. Fra 1860'erne til 1930'erne huser en af bygningerne Escola Normal Primária de Lisboa, et lærerseminar. Omkring gården finder en lokal rekreativ klub senere sit hjem. Samtidig vokser byen østpå under industrialiseringen, og arbejderboliger skyder op, hvor vinmarkerne engang lå. Det lille klokketårn fra kapellet står tilbage som synligt minde om godsets jorde ned til floden.