Église Notre-Dame-de-Lorette

Église Notre-Dame-de-Lorette er en romersk-katolsk kirke i Paris’ niende arrondissement og et eksempel på neoklassicistisk arkitektur. Arkitekten Louis-Hippolyte Lebas tegnede denne kirkebygning i Paris. Kirken blev opført mellem 1823 og 1836 og afløste et kapel fra 1600-tallet. Det tidligere kapel blev revet ned under den franske revolution. Området, der kaldes det nye Athen, samlede i 1800-tallet kunstnere som George Sand og Pierre-Auguste Renoir.

Facaden har fire korintiske søjler og en fronton med skulpturer af Charles René Laitié. Indenfor møder du rigt udsmykkede vægge og lofter. Vægmalerierne er malet direkte på væggene i kirken, som i Santa Maria Maggiore i Rom. Koret samler malerier, skulpturer og kassettelofter i kirkens mest udsmykkede område. Doriske søjler adskiller sideskibene og leder mod sidekapellerne. Kirken har fire store og seks mindre kapeller med egne vægmalerier og temaer. Hubert-Nicolas Lamontagne skabte kassettelofterne med motiver af Jomfru Maria og Helligånden. De fleste glasvinduer er enkle, men Himmelfartsvinduet skiller sig ud. Kirken rummer to orgler, blandt dem et stort orgel færdiggjort af Aristide Cavaillé-Coll i 1838. Claude Monet og Georges Bizet blev døbt her, hvilket knytter stedet til Paris’ kunstneriske historie.