St. Martin

St. Martin står i Plaußig, en bydel i Leipzig, midt i den tidligere vejlandsby ved siden af et gammelt herresæde. Området falder svagt mod syd til floden Parthe og omfatter også kirkegården samt et krigsmindesmærke. Den pudsede bygning af kampesten er omkring 20 meter lang og 10 meter bred. Rundbuede vinduer, et gotisk portal og et barokt tårn præger kirkens ydre.

En kirke har stået her siden mindst 1300-tallet, og præsten Nicol von Hogenest nævnes første gang i 1393. Familien Sieber lod kirken genopføre mellem 1726 og 1728, hvorefter det barokke ydre fik sin nuværende form. Indretningen blev ændret i 1771 og 1772 med en prædikestolsaltertavle, et galleri langs væggene og en flad loftsbeklædning. Georg Sieber skænkede døbefonten i 1791, mens orglet fra 1881 har 13 registre på to manualer og pedal.

To bronzeklokker fra 1400 og 1439 hører til blandt regionens ældste. Den største måler 98 centimeter i diameter og bærer en gammel tysk bøn om Guds hjælp. Over prædikestolen rejser en sky med stråler sig mod loftet, foran et forgyldt Forsynets øje.