Providenzkirche

Providenzkirche står i Heidelbergs gamle bydel som en protestantisk kirke med et enkelt, bredt skib. Arkitekten Theodor Reber tegnede kirken til den lutherske menighed. Byggeriet begyndte i 1659 på området, hvor kurfyrsternes tidligere haver lå. Den pfalziske arvefølgekrig ødelagde kirken fuldstændigt i Heidelberg i 1693. Johann Jakob Rischer ledede genopbygningen mellem 1715 og 1721, hvorefter kirken fik et tårn mod nord.

Det hvidpudsede tårn bærer et ottekantet urtårn af farvet sandsten. En balustrade omgiver urtårnet, som afsluttes af skifertag, lanterne, kors og hane. Kirkens buede vinduer og ovale åbninger bevarede dele af den oprindelige bygning. Nordgavlen har stadig nygotisk stavværk, mens skibets vinduer viser slutsten med engleansigter.

Interiøret fik mellem 1878 og 1885 en symmetrisk nyrenæssanceudformning med gallerier på tre sider. Koret rummer alter, prædikestol, balustrade og et centralt vindue med Kristusfigur. Korvinduerne viser kurfyrst Ottheinrich og storhertug Karl Friedrich fra Heidelberg Universitet.

Providenzkirche rummer Heidelbergs ældste bevarede orgel, som bygger på et instrument fra Matthias Burkards værksted. Orgelet blev restaureret i 1986 og har 41 registre, tre manualer og pedal. Tårnet rummer fem klokker, der blev støbt i Heidelberg i 1955. En omfattende renovering bevarede kirken mellem 2017 og 2020.