Antoniterkloster

Antoniterklosteret i Frankfurt-Höchst står som et arkitekturspor efter Antoniterordenens tidligere kloster. Stedet var knyttet til Antoniterordenen fra 1441 til 1802.

Klosteret lå først i Roßdorf nær Hanau og flyttede senere til Höchst på invitation fra ærkebiskop Dietrich Schenk von Erbach. Flytningen gav ordenen Justinuskirken og det tidligere Albanuskloster. Komplekset omfattede bolig- og driftsbygninger, mens Justinuskirken fik et gotisk højkor.

I Bolongarostraße står en bygning fra 1441 til 1443 med en sengotisk kerne og renæssancekarnapper fra 1586. Bygningen fungerer som bolighus og seniorcenter. En anden bygning i samme gade går tilbage til 1516 og viser overgangen fra sengotik til renæssance. Dens bindingsværk har kryds- og modstivere mellem fodrem og bjælke, et typisk træk fra det centrale tyske bindingsværksområde.

Bygningen fik butikker i stueetagen i det nittende århundrede og blev i 1994 stort set rekonstrueret. Sekulariseringen opløste klosteret i 1803, hvorefter ejendommen blev solgt opdelt. Et boligbyggeri fra 1896 ødelagde en del af det middelalderlige kompleks. Den tidligere tiendelade i klosterhaven blev revet ned i 1966, og en daginstitution med legeplads kom til.