Zionskirche

Zionskirche ligger i Rosenthaler Vorstadt i Berlins Mitte-distrikt, på en 52 meter høj bakke. Den evangeliske kirke blev indviet i 1873 og tegnet af arkitekten August Orth. Den neoromanske bygning viser gule mursten og terrakotta fra Hermsdorfer Zement- und Tonfabrik. Koret vender mod nord, fordi kirken skulle tilpasses krydset mellem tre gader.

Kirken blev finansieret af kong Wilhelm I som votivkirke og havde oprindeligt over 1.400 siddepladser. Det 67 meter høje tårn fungerer som udsigtspunkt over Berlin og gør bygningen synlig fra omgivelserne. Anden Verdenskrig ødelagde blandt andet taget, alteret, glasmosaikkerne og den oprindelige orgelbygger Wilhelm Sauers orgel med 30 registre. Restaureringen begyndte i slutningen af 1980'erne, og tårn samt tag blev senere istandsat.

I 1930'erne arbejdede Dietrich Bonhoeffer som præst her med en konfirmandgruppe, der påvirkede hans senere modstandsarbejde. Under DDR-tiden blev kirken et samlingssted for oppositionen, blandt andet gennem Umweltbibliothek og gruppen Kirche von Unten. Et voldeligt angreb under en koncert i 1987 viste samtidig periodens spændinger. Den historiske bygning er tilgængelig for kørestolsbrugere og forener arkitektur med Berlins kirkelige og politiske historie.