St. Gallus

St. Gallus er en romansk kirke ved den østlige bymur i Augsburgs nedre bydel. Den regnes som byens ældste bevarede kirke. Den første kristne bygning opstod omkring år 900 på Gallusbergle, sandsynligvis over et romersk Merkurhelligdom. Under kirken har arkæologer fundet apsisfundamentet til den største kendte romerske basilika øst for Rhinen.

Den nuværende kirke blev genindviet i 1051 af pave Leo 9. under hans rejse gennem Augsburg. En kapelbygning stod her fra 1367, og stedet skiftede brug gennem reformationen, sekulariseringen og senere russisk-ortodokse gudstjenester. Kvindeklostret St. Stephan købte kirken tilbage efter religionsfreden og lod den renovere i 1578. Yderligere arbejder fulgte i 1662, 1759 og under en omfattende restaurering mellem 1999 og 2005.

Indenfor ligger Elesindes grav ved alteret, hvor hendes epitaf blev opsat i 1589. Alteret fra omkring 1760 bærer en træfigur af Sankt Gallus. I det østlige hvælv hænger en Strahlenkranzmadonna fra samme periode. En smal gyde tæt på kirken forbindes ifølge legenden med Martin Luthers flugt fra Augsburg i 1518.