Sint-Annakapel

Sint-Annakapel, også kaldet Keizerskapel, er et lille kapel i Antwerpen med rødder i begyndelsen af 1500-tallet. Droogscheerdersgilde opførte bygningen i 1513 og 1514. Kapellet blev senere brugt af det lutherske samfund og som sognekirke for Sint-Willibrordus-sognet. Bygningen rummer flere historiske lag fra Antwerpens religiøse og arkitektoniske udvikling. De sengotiske stjernehvælv, marmorgulvet og den barokke portal fra 1681 præger rummets udtryk. Sandsten og blå natursten danner kapellets ydre. Indenfor finder du en prædikestol fra 1689 til 1691, et hovedalter fra 1653 og skriftestole fra forskellige perioder. Det historiske orgel er bygget i 1864. Træskulpturer af helgener, figurer af Johannes Døberen og Peter samt et relikvieskrin for Sankt Liborius føjer kunsthistoriske detaljer til interiøret. Et sekskantet tagspir fungerer her som kapellets klokketårn. Kapellet skiftede funktion gennem århundrederne, blev lukket i 1794 og fik senere igen religiøs anvendelse. I 1899 overtog De Hvide Fædre bygningen i Antwerpen. Et kloster blev opført bag kapellet i 1900 og 1901, mens restaureringen fra 1989 førte til genåbningen i 1994. European University overtog kapellet i 1989 og restaurerede det før genåbningen i 1994. Sint-Annakapel forbinder lavtraditioner, religiøse forandringer og kunsthåndværk i Antwerpens historie.