Chapelle Saint-Jean

Chapelle Saint-Jean står i Antibes og er en af de ældste kapeller i byen og i hele regionen. Den stammer fra det syttende århundrede og var engang en afhængighed af Lérins-abbediet, som ejede mere end halvtreds kirker og kapeller i baglandet. Naven løber i nord-syd-retning og er delt i tre identiske fag med dobbelthvælvinger og krydshvælvinger, og væggene er bevidst sparsomme med kun små åbninger mod vest og øst, som de provençalske kapeller havde det, for at holde heden ude.

Bygningen gemmer på ældre lag, end årstallet afslører. Den ottekantede sektion bag alteret tyder på, at kapellet er opført ved siden af eller oven på et merovingsk dåbskapel fra det sjette århundrede, en form der minder om baptisteriet i Fréjus, og alteret med sine to små apsider regnes for kapellets ældste del. Rundt om koret ligger der gravehvælvinger, og sakristiet menes bygget på stedet for det gamle dåbsekar. Over indgangspartiet ses helgenen Rochus' statue, som skulle beskytte Antibes mod epidemier, især pesten.

Historien bæres i dag videre af en enkelt familie. Købmanden Jean Antoine Cauvin erhvervede kapellet i det attende århundrede, og hans svigersøn Henri Guide købte det tilbage i 1796, efter at revolutionen havde beslaglagt det som kirkegods. Siden da er mere end 1100 efterkommere blevet medejere, og kapellet bruges stadig til barnedåb, bryllup og begravelser. Sankthansafholdes gudstjeneste her, og tårnets lille kuppel med glasursten står tilbage som det billede, der bliver hængende.