Fort de Bilt

Fort de Bilt ligger øst for Utrecht ved vejen mod De Bilt og Zeist. Fæstningen blev opført fra 1816 til 1819 som en del af Nieuwe Hollandse Waterlinie, Hollands forsvarslinje med oversvømmelser. Den skulle kontrollere adgangen ad Biltse straatweg, som forbinder Utrecht med De Bilt.

Moderniseringer fulgte i 1848–1852 og 1875–1879, før en vej i 1929 delte anlægget i to. I 1930’erne kom betonbunkere til maskingeværer, mens træhuse omkring fæstningen viser Kringenwet-lovens begrænsninger for byggeri nær militære forsvarsværker. Under Anden Verdenskrig brugte besættelsesmagten stedet som henrettelsesplads for modstandsfolk. Mindet om dem lever videre gennem et klokketårn, henrettelsesbunkeren, navneplader og et monument fra 1949 af Leo Jungblut.

Den nordlige del har også huset undervisning om tolerance, krig, fred og modstand. Den sydlige del bruges fortsat af Koninklijke Marechaussee og er ikke offentlig tilgængelig. Fortet er et Rijksmonument med 23 registrerede dele, og cykel- og vandrestier forbinder området med andre forter omkring Utrecht. En særlig detalje står fra mobiliseringen i 1939: Soldater plantede et Wilhelmina-træ og indviede det med varm kakao fra kantinen.