Bolwerk Sonnenborgh

Bolwerk Sonnenborgh er en befæstning fra 1500-tallet ved Utrechts gamle bymur. Willem van Noort opførte den som en del af Utrechts forsvar. Dens små bastioner fulgte et italiensk forsvarssystem, hvor stærke punkter afbrød bymuren med afstand. Forsvaret blev sjældent prøvet i egentlige slag.

Efter Utrecht Universitet åbnede i 1636, blev bastionens område til botanisk have. Medicinstuderende kunne bruge havens planter i deres undervisning. I 1695 fik kasematterne et kemisk laboratorium, som også understøttede den medicinske uddannelse. Den botaniske have flyttede senere til Oude Hortus, og laboratoriet lukkede.

I 1800-tallet fik Sonnenborgh en astronomisk observatoriefunktion under Christophorus Buys Ballot. Her fortsatte forskerne arbejdet med solens fysik. Willem Henri Julius, Marcel Minnaert og Kees de Jager videreførte stedets forskning i solens spektrum. Bolwerk Sonnenborgh huser Sonnenborgh Museum og Observatorium.

Observatoriet formidler astronomi og giver offentligheden mulighed for at se på himlen. Stedet bevarer også et stykke af Utrechts gamle bymur. Den første botaniske have ved Utrecht Universitet lå netop på denne bastion. Kasematterne fortæller samtidig om universitetets tidlige undervisning og forskning. Anlægget forbinder militærhistorie, universitetsvidenskab, solforskning og offentlig formidling.