Chiesa di Santa Pelagia

Chiesa di Santa Pelagia står som en arkitektonisk kirke med en tydelig scenisk facade. Dens pronaos har fire joniske søjler og en trekantet gavl over indgangen. Filippo Nicolis di Robilant tegner bygningen for augustinernonner på stedet for en ældre kirke. Den centrale grundplan samler et rundt kirkerum med fire elliptiske rum omkring sig. Et af rummene danner præsterummet, mens koret ligger som en halvcirkel på den modsatte side. Kuppelen hviler på pilastre og en markant gesims, og oculi samt brede halvrunde vinduer giver dagslys. Koret rummer valnøddestole i to rækker og en rigt udskåret træbalkon for nonnerne. Antonio Blancherys altertavler viser Jomfru Maria med den hellige Pelagia, Augustin og Monika. Vittorio Amedeo Rapous skildrer den salige Amedeo af Savoyen blandt tiggere på et stort lærred. Barokke stukmotiver præger interiøret, mens maleriske lag stammer fra senere århundreder. Kirken overgår efter klosterets ophævelse til Pia Opera della Mendicità Istruita og bruges til velgørende skolearbejde. En bombe beskadiger senere tag, gulve og lærreder uden at eksplodere, hvorefter en omfattende restaurering genopretter stuk, træværk, altre og malerier. Et papir-machérelief af Bebudelsen og balancen mellem cirkelrummet og præsterummet fastholder stedets intime karakter.