Saarbrücker Schloss

Saarbrücker Schloss ligger i Saarbrücken, hovedstaden i det tyske Saarland, og fremstår som en barokresidens med rødder i middelalderen. Bag facaderne gemmer sig mere end tusind års bygningshistorie, fra fæstning til fyrsteligt palæ. Kører du i kørestol, kan du færdes på området.

Historien går længere tilbage end barokken: allerede i middelalderen optræder stedet som Castell Sarabruca og fra år 1009 som Veste Sarebrugka. I det ellevte århundrede gav kejser Henrik 4. borgen som len til grev Adalbero 3. af Luxembourg. I 1168 jævnede grev Symon borgen med jorden efter ordre fra kejser Frederik 1. Grev Johann 2. forstærkede anlægget i det femtende århundrede med bollværk og vindebro. I det sekstende århundrede byggede grev Philipp 4. en sommerresidens, mens den trapezformede indre gård rummede bygninger og tårne. Tegninger af Heinrich Höers fra det syttende århundrede viser fire fløje med bastioner og forsvarstårne. Kejserlige tropper ødelagde slottet i 1677, men omkring 1696 satte arkitekt Josef C. Motte det i stand igen. Friedrich Joachim Stengel fjernede fæstningsfunktionerne og skabte et åbent og forfinet barokpalæ, der stod færdigt i 1748. Tre fløje med en central pavillon og en symmetrisk have udgjorde det nye anlæg. I næsten halvtreds år virkede slottet som fyrstendømmets kulturelle og administrative midtpunkt.

En brand under den franske revolution ødelagde slottet delvist, og ved genopbygningen flyttede borgerlige familier ind. Johann Adam Knipper genopførte nordfløjen, og i 1872 tilføjede arkitekt Hugo Dihm en ny sal. I det tyvende århundrede flyttede distriktsforvaltningen ind, og slottet fik en nybarok facade i 1938. Under nazitiden fungerede bygningen som hovedkvarter for Gestapo.