Neupfarrkirche

Neupfarrkirche er en lys stenkirke med klare linjer og en historie præget af store forandringer. Kirken står på stedet, hvor det middelalderlige jødiske kvarter og synagogen tidligere lå. I 1519 blev den jødiske befolkning fordrevet, og husene samt synagogen blev ødelagt. En Mariakapel blev derefter opført på pladsen. Pilgrimme søgte mod kapellet, og et større stenkirkebyggeri begyndte med genbrugte materialer fra jødiske huse og kirkegården. Da pilgrimsfærden aftog, standsede byggeriet på grund af manglende midler. Efter reformationen blev den ufærdige bygning byens første evangeliske sognekirke.

Kirkens ydre forener renæssancens enkelhed med bevarede sengotiske detaljer. I sydtårnet findes en sjælden dobbelt vindeltrappe. Kirkerummet rummer en særlig prædikestolsur og en lang tradition for orgelmusik. Under pladsen har arkæologiske undersøgelser afdækket rester af det tidligere jødiske kvarter og synagogen. Neupfarrkirche forbinder derfor et aktivt kirkerum med minder om jødisk liv, fordrivelse, reformation og forandring. Stedet er registreret som tilgængeligt for kørestolsbrugere.