Schloß Lindstedt

Schloß Lindstedt er et slot i Potsdam, en del af byens store ensemble af slotte og haver. Kong Friedrich Wilhelm IV af Preussen lod det opføre mellem 1858 og 1861 som sin aldersresidens. Grunden havde hørt til familien von Bülow, indtil kong Friedrich Wilhelm III købte den i 1828 og brugte den til karpeopdræt.

Kongen bidrog selv med over hundrede tegninger, og Ludwig Persius, Ludwig Ferdinand Hesse, August Stüler og Ferdinand von Arnim stod bag udførelsen. Planerne var oprindeligt store, men den færdige udgave blev en nøktern senklassicistisk version. Den består af en hovedbygning, et tårn med belvedere og et tempellignende anneks med en høj trappe. En kolonnade forbinder byggeriet med Lindstedter Chaussee og fletter det ind i landskabet. Peter Joseph Lenné anlagde haverne, som byder på udsigt til slottet og til det nærliggende Neues Palais.

Friedrich Wilhelm IV døde, før byggeriet var færdigt, og broderen, kong Wilhelm I, fuldførte arbejdet. Siden har huset rummet en karantænestation under epidemier og boliger for statsansatte. Efter første verdenskrig lejede general Erich von Falkenhayn det, og senere husede det både et botanisk institut og et institut for retsmedicin. Siden 1996 forvalter Stiftung Preußische Schlösser und Gärten Berlin-Brandenburg stedet, som indgår i Potsdams UNESCO-verdensarv af slotte og haver. Det slot, der skulle blive kongens stille alderdomshjem, lejes i dag ud til arrangementer.