Belvedere auf dem Klausberg

Belvedere auf dem Klausberg står i Sanssouci-parken i Potsdam. Frederik den Store lod det opføre mellem 1770 og 1772 efter tegninger af Georg Christian Unger. Parken fik dermed kongens sidste bygværk. Ungers forlæg var en tegning af italieneren Francesco Bianchini, der forsøgte at rekonstruere kejserpaladset på Palatinerhøjet i antikkens Rom.

Grundplanen er rund, ligesom det antikke kildetempel. En platform omgiver huset med søjler på to niveauer: tyve ioniske nederst og tyve korintiske øverst. Kuppelen bærer tyve guddomme af sandsten, udført i forskellige billedhuggerværksteder. Indeni ligger to rum, et over det andet, og det øvre kan kun nås ad en trappe. Det nedre rum er ikke blevet restaureret siden ødelæggelsen i 1945. Væggene var af hvid schlesisk marmor, og røde jaspisvaser stod i rummet. På gulvet dannede grå marmorplader en otteoddet stjerne, et motiv der fortsatte op i hvælvingen. Det øvre rum er derimod restaureret og udsmykket med blød grøn marmor og forgyldte stukornamenter. Loftmaleriet med skyer og fugle af Karl Christian Wilhelm Baron og Friedrich Wilhelm Bock er genskabt efter et gammelt fotografi.

I Anden Verdenskrigs sidste dage brændte huset ud. Messerschmitt-stiftelsen stod senere for genopbygningen som et bidrag til Tysklands genforening. Som Potsdams første belvedere grundlagde det traditionen for arkitektonisk udformede udsigtspunkter i den kongelige residensby. Står du mellem søjlerne i dag, åbner udsigten sig over Sanssouci-parken og landskabet omkring Potsdam.