Palazzo Carmagnola

Midt i Milano står Palazzo Carmagnola, et bypalæ fra begyndelsen af 1400-tallet, opført af Visconti-familien som sidebolig. I 1415 skænkede familien huset til kondottieren Francesco Bussone, bedre kendt som Carmagnola. Han lod det ombygge grundigt mellem 1420 og 1425, men blev selv henrettet i 1432. Derefter skiftede palæet hænder, og Ludovico il Moro lod kunstnere som Bramante og Leonardo da Vinci udsmykke det. Det solur, du i dag kan se i gårdspladsen, tilskrives netop Leonardo selv.

Gennem århundrederne skiftede huset funktion igen og igen. I 1600-tallet tjente det som offentligt kornlager, og i 1700-tallet husede det Banco di Sant'Ambrogio. Fra 1786 fungerede det som byens kommunæsæde, dengang kendt som Broletto Novissimo. Under Napoleontiden tjente huset som præfektur, og efter Italiens samling byttede det plads med Palazzo Marino og lagde guler til statslige kontorer. Under Anden Verdenskrig overtog den berygtede Ettore-Muti-Legion bygningen.

Året 1947 bragte vendepunktet: Paolo Grassi og Giorgio Strehler flyttede deres nygrundede Piccolo Teatro ind. Skiftet fra krigens vold til kultur blev et symbol på Milanos kulturelle genfødsel. I dag rummer det både Sala Grassi, Piccolo Teatros egen sal, og kommunale kontorer. Salen bærer stadig navnet efter Paolo Grassi selv.