Palazzo Belgioioso

Palazzo Belgioioso står i hjertet af Milano som et markant eksempel på tidlig neoklassicistisk arkitektur. Arkitekten Giuseppe Piermarini tegnede paladset til prins Alberico Belgioioso d’Este. Byggeriet fandt sted i slutningen af 1700-tallet, efter at Alberico Belgioioso d’Este var blevet ophøjet til prins. Facaden følger en streng, næsten todimensional geometrisk orden. Flad rustikering, et sammenhængende gesimsbånd og et centralt trekantet fronton præger paladsets ydre. Berninis værker inspirerede den overordnede udformning af facaden. De forskellige etager er tydeligt adskilt og har vinduer eller døre i et fladt fuget kvaderstensværk. Paladsets ydre fremstår derfor enkelt, geometrisk og klart afgrænset. Inde i paladset står en monumental trappe med klassiske vaser, og over en søjleprydet gallerigang findes en fresko. Martin Knoller malede freskoen i tysk neoklassicistisk stil. Den tyrolske kunstners arbejde føjer et konkret kunstnerisk spor til bygningens arkitektur og forbinder interiøret med den neoklassicistiske tradition. Palazzo Belgioioso rummer også spor af østrigsk indflydelse i Lombardiet.