St. Martin

St. Martin i Memmingen er en historisk kirkebygning i den bayerske by og et markant vartegn for byen. Kirken ligger ved den nordvestlige kant af den gamle by. Det høje kirketårn er Memmingens højeste bygning og præger byens silhuet. Kirkens historie går tilbage til det niende århundrede. Under bygningen er der fundet rester af en romersk burgus, mens bosættelsesspor når tilbage til antikken. Den nuværende basilika har tre skibe, otte fag og et hævet kor. Byggeriet begyndte i middelalderen og fortsatte gennem flere byggeperioder. Memmingens borgere finansierede kirkens udvidelser og ombygninger gennem århundrederne. De gotiske former omfatter hvælvede sideskibe og et kor, der ender i en femottendedelsafslutning. Koret rummer korstole, som er over fem hundrede år gamle. St. Martin huser også mange kunstværker og regnes som byens største kunstneriske skat. Kirken er hovedkirke for det evangelisk-lutherske kirkedistrikt i Memmingen. Under den schweiziske prædikant Christoph Schappeler spredte reformationen sig fra Memmingen. Byen antog den lutherske lære under reformationen. Kirken blev beskadiget under Trediveårskrigen, men byen forsvarede den mod restitutionsediktet. Den blev også valfartssted efter overførslen af en blodrelikvie. St. Martin samler derfor romerske spor, gotisk arkitektur, reformationshistorie og kunst under ét tag.