Irrhain

Irrhain er et lille naturreservat i Kraftshofer Forst i Nürnberg-området og bevarer et stykke skov i naturlig form. Området hører til det historiske Knoblauchland. Her står også døde træer, som giver insekter levesteder og understøtter reservatets økologiske betydning. En stenbue i barokstil markerer hovedindgangen. Bag buen finder du et skovområde med mindesmærker for medlemmer af Pegnesischer Blumenorden, en litterær forening. Ordenen gjorde stedet til mødested i 1676. Martin Limburger udviklede Irrhain som en talende have med et billede på verdens forvirrede skov. Det afspejler tidens pietistiske ånd. Det samlede anlæg stod færdigt på stedet i 1678. I 1681 fik ordenen Irrhain som et varigt len.

Mindesten fra 1700- og 1800-tallet står stadig mellem træerne og forbinder naturen med stedets litterære historie. En høj obelisk minder om Christoph Martin Wieland. Det oprindelige labyrintiske anlæg blev opgivet i slutningen af 1700-tallet. Skoven bærer stadig spor af ordenens medlemmer. Den årlige Irrhainfest knytter stedet til teaterforestillinger, ofte med værker af Hans Sachs. Irrhain samler dermed naturbeskyttelse, barokhistorie og litterære mindesmærker i Kraftshofer Forst.