Sankt-Nicolai-Kirche

Sankt-Nicolai-Kirchen står i Dortmunds Kreuzviertel, og den ligner ved første blik knap nok en kirke. Karl Pinno og Peter Grund tegnede bygningen, der opførtes i 1929 og blev indviet den 12. oktober 1930. Stål, glas og beton bærer konstruktionen, og det gør den til et tidligt eksempel på Ny Saglighed i kirkearkitekturen. Det strenge, industrielle udtryk vakte dengang diskussion, for sådan tog en kirke sig ikke ud. Nogen så netop den nøgterne facade som et passende billede på tidens økonomiske vanskeligheder.

Indeni lader store glasflader dagslys strømme ind over hele rummet. Elisabeth Coester tegnede de oprindelige vinduer, som gik tabt, da krigen også efterlod kirken betydelige skader. Reparationen gik hurtigt, og i 1963 kom farvede glasvinduer af Hans Gottfried von Stockhausen til, som bader rummet i dominerende blå toner. Ved orglet gentager historien sig: Paul Faust byggede det første i 1930. E. F. Walckers orgel fra 1960 var tænkt med plads til senere udvidelse. Det har mekanisk spiltraktur og elektrisk registertraktur, og piberne kom til i 1980. Bygningen står desuden som fredet kulturminde i Dortmunds bevaringsregister.

Selv menigheden har skiftet form: I juli 2007 fusionerede St.-Nicolai med St. Petri og Martin til menigheden St.-Petri-Nicolai. Tårnet bærer sit mest iøjnefaldende mærke i blåt lys: et otte meter højt kors af neonrør, kendt som Südliche Kreuz. Det har siddet der siden 1951, men blev taget ned i 2002 af strukturelle grunde og kom tilbage efter reparationer. I tårnet hænger desuden en enkelt klokke, stemt i tonen G, hvis tone når ud over hele byens centrum.