Golgatha-Kirche

Golgatha-Kirche ligger i Berlins bydel Mitte og blev opført af arkitekten Max Spitta mellem 1898 og 1900. Kirken hører til den evangeliske menighed am Weinberg og er opkaldt efter Golgata uden for det gamle Jerusalem. Den er et fredet historisk monument i Berlin.

Facaden følger nordtysk teglstensgotik med røde murstensbånd, ribber og en enkel, markant gadefront. Et kvadratisk tårn med højt spir rejser sig over facaden. Tårnet er 61 meter højt og har en rigt udsmykket hovedportal mod gaden. Kirkerummet danner en korsformet centraliseret gallerihal med kort skib, smalle tværskibe og rektangulært kor. Renoveringerne i 1960’erne fremhæver røde teglstensdetaljer mod en samlet hvid farveskala. Krigsskader i 1943 førte til restaurering, og kirken genåbnede i 1949.

Oprindeligt havde kirken vægmalerier og farvede glasvinduer, men dele af udsmykningen gik tabt under Anden Verdenskrig. Vinduerne blev erstattet af Lothar Mannewitz i 1966 og giver rummet en afdæmpet blå tone. Alteret af Ernst Christian Pfannschmidt viser korsfæstelsen og knytter interiøret til kirkens navn. Wilhelm Sauer byggede kirkens orgel i 1900, og restaureringen søger at føre det tilbage til den oprindelige tilstand.