Reial Acadèmia de Ciències i Arts de Barcelona

Reial Acadèmia de Ciències i Arts de Barcelona ligger i Barcelona og er en katalansk akademibygning, hvor naturvidenskab og kunst mødes. Bygningen blev tegnet af Josep Domènech i Estapà. Den nuværende bygning stod færdig i 1894, efter at Domènech i Estapà havde moderniseret stedet i 1887. Dens arkitektur forbinder videnskabelig historie med Barcelonas sene 1800-tal.

Institutionen blev grundlagt i 1764 under navnet Conferència Fisicomatemàtica Experimental. De første møder foregik i baglokalerne til et apotek, før gruppen flyttede til en loftsetage. Her indrettede medlemmerne et eksperimentalkabinet med videnskabelige instrumenter. Seminarerne dækkede blandt andet elektricitet, kemi, botanik og astronomi, mens akademisk undervisning var forbudt i Barcelona. I 1770 ophøjede kong Karl III institutionen til kongeligt akademi, hvorefter dens faglige virke voksede.

Fra 1835 udgav institutionen Memorias-serien, som dokumenterer Barcelonas videnskabelige udvikling gennem mere end halvandet århundrede. Udgivelserne omfattede fra 1840 også Boletín, en videnskabelig bulletin. Francesc Salvà i Campillo præsenterede teorien om den elektriske telegraf her i 1795.