Sint Olofskapel

Sint Olofskapel ligger ved Zeedijk i Amsterdam som en tidligere kirke fra midten af 1400-tallet. Bygningen blev opført mellem 1440 og 1450 ved siden af den daværende byport Sint Olofspoort. Porten forsvandt i 1618, men gaden bærer stadig dens navn. Kapellet blev viet til Sankt Olav, Norges konge og søfarernes skytshelgen, hvilket passede til Amsterdams maritime handel.

I slutningen af 1400-tallet kom et lille ottekantet Jerusalemskapel til med en kopi af Den Hellige Grav. Pilgrimme samledes her, mens et broderskab holdt processioner palmesøndag. Efter byens overgang til protestantismen i 1578 stod stedet tomt, før købmænd brugte det som børs fra 1586. I 1602 overtog den reformerte kirke bygningen, og udvidelsen i 1644 skabte det nuværende treskibede rum med en let asymmetrisk grundplan. En senmiddelalderlig søjle står mellem tre senere efterligninger, mens indgangsportene viser renæssancedetaljer.

Efter den sidste gudstjeneste i 1912 blev bygningen blandt andet brugt som ostemarked i 1950'erne. En brand i 1966 ødelagde det meste, og kun facaden fra 1600-tallet stod tilbage. Restaureringen gav stedet nyt liv som konference- og arrangementssted med forbindelse til Barbizon Palace Hotel gennem en underjordisk gang. Indenfor står stadig den kirkebænk, der var reserveret til admiralen Michiel de Ruyter. På porten ved Zeedijk holder et skelet fra 1620 vagt over en latinsk tekst om håbet på et liv hinsides.