Rijksmuseumgebouw

Rijksmuseumgebouw er Rijksmuseets hovedbygning i Amsterdam, opført i 1885 efter tegninger af den nederlandske arkitekt P.J.H. Cuypers. Bygningen huser den nationale samling af nederlandsk kunst og historie.

Cuypers forenede gotiske og renæssanceprægede former med tegl som hovedmateriale for at give museet et nationalt udtryk. Store granitblokke fra Belgien danner bygningens sokkel. Den rektangulære plan har en central fløj, to tårne og en bred passage, der løber gennem midten. Passagen er åben for cyklister og gående gennem bygningen.

Facaderne og tårnene bærer friser med nederlandske byvåben, mens kalksten og sandsten indgår i den rige udsmykning. Et klokkespil sidder i tårnet ved hovedindgangen. Det meste af taget består af glas, og høje lofter giver kunstværkerne naturligt lys i rummene. Under gårdene ligger et auditorium og forbindelser til magasiner.

Byggeriet begyndte i 1877, og bygningen åbnede med flere institutioner for kunst, historie og kulturarv. Vægmalerier, flisepaneler og blyindfattede ruder supplerer arkitekturen. På toppen står figurer for Arbejde og Inspiration samt en statue af den romerske gudinde Victoria. Rijksmuseumgebouw viser dermed, hvordan nederlandsk kunst og arkitektur mødes i én museumsbygning.