Villa Bernini Buri

Villa Bernini Buri står i Verona som et veneziansk anlæg med hovedbygning, kapel, stalde, forvalterbolig og landbrugsbygninger. En barchessa, en stor ladebygning båret af søjlegange, fuldender komplekset. Cirka 300 hektar land omgiver det hele, og en engelsk park på 25 hektar med eksotiske træarter når ned til floden Adige.

Gian Antonio Spolverini lod huset opføre i begyndelsen af 1600-tallet efter tegninger af Domenico Brugnoli, en nevø af Sanmicheli. Slægten Buri var fra 1574 knyttet til egnen og bar senere grevetitlen under venezianerne. Den første dokumenterede omtale af huset som Buris ejendom stammer fra december 1738. Hertugen af Lothringen og Maria Theresia af Østrig boede da her i karantæne under en pestepidemi. I 1776 giftede Girolamo Buri sig med Isotta Spolverini, og sønnen Giovanni Danese omlagde parken til en engelsk have. En lokal legende om et af slægtens vandingsanlæg, rostaen, lever videre i Veronas folklore. Gennem ægteskab overtog slægten Bernini huset i slutningen af 1800-tallet og satte sit navn på det.

Efter Anden Verdenskrig blev huset plyndret, og kun få genstande af bibliotek, arkiv og kunst kom til rette. Blandt de få reddede var Carotos altertavle, som byen Verona fik i gave. I begyndelsen af 1950'erne flyttede Mario Mazza, medstifter af Italiens katolske spejdere, sit kollegium ind, og cirka 80 drenge boede her. Brødrene af den Hellige Familie købte siden ejendommen til seminarium og stiftskole. Ved restaureringen gravede de kælderen ud i hånden for at skåne bygningen. I 2000'erne tog lokale foreninger fat på at gøre stedet til en kulturpark, og Festa dei Popoli har fyldt parken. Inde i huset kan du stadig se freskoer med scener fra Buris liv. De bedst bevarede i den gamle spisesal tilskrives Marco Marcola. Én viser adelsfolk på en efterårs­eftermiddag i haven, en anden et salg af fuldblodsheste. Sydfacadens balkon med smedet gelænder krones af Buris våbenskjold, en oprejst bjørn.