Basilica di San Marco

Basilica di San Marco står ved den østlige ende af Markuspladsen i Venedig og er knyttet til Dogepaladset. Kirken er viet til evangelisten Markus, Venedigs skytshelgen, og rummer efter traditionen hans relikvier. Den gyldne facade, de mange kupler og bronzeshestene over hovedindgangen giver stedet et tydeligt byzantinsk præg.

Den nuværende kirke er den tredje på stedet, og byggeriet begyndte omkring 1063. Middelbyzantinske, romanske, islamiske og senere gotiske træk mødes i arkitekturen. Venedig dækkede gradvist murværket med sjældne marmortyper, kostbare sten, søjler, relieffer og skulpturer fra Konstantinopel. Indenfor fylder guldgrundsmosaikker kupler, hvælvinger og de øvre vægge med helgener, profeter og bibelske scener. Arbejdet fortsatte og blev fornyet gennem omkring 800 år, så motiverne spænder fra byzantinsk kunst til renæssanceværker.

Pala d’Oro, den gyldne altertavle fra Konstantinopel, kom til kirken i begyndelsen af 1100-tallet. Dens udsmykning fortæller om Venedigs forbindelser til Middelhavet og byens ønske om at vise rigdom, magt og religiøs hengivenhed. Få skridt over indgangen står de fire antikke bronzesheste som et konkret vidnesbyrd om denne historie.