Cartoixa de Valldemossa

Cartoixa de Valldemossa i Spanien begyndte som kong Sançs palads, opført under Jaume II i begyndelsen af det fjortende århundrede. I 1399 overdrog kongen komplekset til karteuserordenen, som indrettede paladsets rum til celler, klostergange og kirke. Århundreders ombygninger samler middelalderlige, renæssanceprægede og attendeårhundredes bygningslag bag den tunge facade.

I den gamle klostergang ligger en korsformet have med smalle mynteindrammede stier og glatte sten. Rødderne fra gamle træer løfter belægningen og giver haven et ujævnt mønster. Kirken fik sin nuværende neoklassicistiske form i midten af det attende århundrede, med fresker og stuk blandt ældre mure. Den tidligere klosterapotek rummer attendeårhundredes krukker, mallorcinsk glas samt morter og støder.

To forsvarstårne blev opført efter et piratangreb i det sekstende århundrede, mens en senere tilbygning husede munkenes kvindelige slægtninge. Fællesskabet blev fordrevet i 1835 under de kirkelige konfiskationer, og stedet bærer stadig spor af disse ændringer. I en lille celle opholdt Frédéric Chopin og George Sand sig vinteren 1838 til 1839. Chopins Pleyel-klaver og dokumenter står som et konkret minde om musikken, der blev til mellem stenmurene.