Sint-Antoniuskerk

Sint-Antoniuskerk ligger i Lombok-kvarteret i Utrecht og er en tidligere romersk-katolsk sognekirke. Byggeriet begyndte i august 1902, og kirken blev indviet i 1903.

Arkitekterne Jan Stuyt og Joseph Cuypers gav bygningen tydelige træk fra italiensk romansk arkitektur. Rundbuer, kraftigt murværk og symmetri præger kirkens ydre. Kirken er viet til Antonius af Padova, som i katolsk tradition forbindes med bortkomne ting. Tårnet blev først færdigt i 1924, over tyve år efter hovedbygningen.

Kirken betjente en voksende katolsk befolkning i begyndelsen af det tyvende århundrede. I 2018 ophørte kirken med religiøse gudstjenester og blev bevaret som et bykloster. Bygningen fungerer som et socialt, kulturelt og åndeligt samlingssted. Den tidligere præstegård, som er bygget sammen med kirken, huser Utrechts eneste hospice. Antoniusgemeenschap mødes fortsat i kirken og viderefører dens katolske og dominikanske tradition. Fællesskabet arbejder også med interreligiøst samarbejde i kvarteret. Et moderne lydanlæg understøtter bygningens brug til samvær, fejring og eftertanke. Sint-Antoniuskerk er registreret som kørestolstilgængelig for stedets besøgende.