Franziskanerkirche zur unbefleckten Empfängnis

Franziskanerkirche zur unbefleckten Empfängnis ligger i Überlingen ved Bodensøen og er byens næststørste kirke. Den er en tidligere klosterkirke, og taget afslører det: som tiggerorden får franciskanerne aldrig et tårn, kun en lille tagrytter. Biskoppen af Konstanz indvier den i 1348, og inden for fyrre år står en gotisk treskibet basilika færdig.

Brødrene er dokumenteret i byen allerede i 1259, og i 1300 skænker grevinde Elisabeth von Königsegg dem klostergrunden. Salg af gravpladser finansierer byggeriet delvis: skrædderlauget sikrer sig en plads, og nabobyer som Meersburg og Sigmaringen sender gaver. Under Reformationen slutter munkene sig til Luthers tilhængere og mister gravforretningen og gaverne. Trediveårskrigen gør resten: i 1648 er der kun fem munke tilbage. I 1600-tallet bor der alligevel op til femten munke, og klosteret fungerer som ordensprovinsens administrative sæde. Provinskapitler og endda byens valg af borgmester, dommere og forvaltere foregår her. Sekularisationen opløser klosteret i 1808, og bygningerne lever videre som skole, kaserne, ret og fængsel. Fra 1855 ejer Heilig-Geist-Spital komplekset, hvor plejehjemmet St. Franziskus holder til endnu. Kirken selv er fortsat ramme om gudstjenester og arrangementer.

Træder du over tærsklen, er det barokken, der tager imod. Tidligt i 1700-tallet giver arkitekten Johann Michael Beer midterskibet en hvælving. Franz Ludwig Herrmann fra Konstanz maler en kuppel, der minder om den i Firenze. Fra 1754 maler Sebastian Schilling fra Villingen sine loftfresker i det udvidede kor. Hovedalteret er gotisk fra 1520, men mellem 1754 og 1759 gennemgår det en barokfornying. Det viser Jomfru Maria, der træder på en slange, og franciskanerteologen Duns Scotus knæler ved siden af. Joseph Anton Feuchtmayer og Franz Anton Dirr skaber helgenstatuerne Laurentius og Stephanus til marmorsøjlerne, og Gottfried Bernhard Göz maler billederne. Samme kunstnere pryder i øvrigt også valfartskirken Birnau. Midt i barokpragten står kirkens ældste værker: en figur af Johannes Døberen og et krucifiks fra før 1350.