Sankt Petri Kirke

Sankt Petri Kirke ligger i Københavns Latinerkvarter, kun en kort gåtur fra domkirken. Den er bymidtens ældste kirkebygning og går tilbage til midten af 1400-tallet. Stilen er sengotisk, og middelalderens træk sidder endnu i murværket. Beliggenheden langs en af byens gamle hovedfærdselsårer knytter an til Københavns tidligste sogneopdeling.

I 1585 overgav Frederik 2. kirken til sine tysktalende undersåtter, og siden har den været centrum for den tysksprogede menighed. Kirken ser sig selv som en bro mellem Tyskland og Danmark. Efterhånden som menigheden voksede, udvidede kongerne bygningen: Christian 4. tilføjede to korsarme, og Christian 5. forlængede den nordlige med tre nye hvælvinger. Gravkapellerne kom til mellem 1648 og 1740 i barokstil, som bryder med hovedbygningens sengotik. Kobberspiret kroner taget og stammer fra 1757. Kirken er en kongelig stiftelse, og båndet til kongehuset lever videre gennem det kongelige patronat. I 1994 overtog staten ansvaret for det store kompleks, og frem til 1999 stod arkitekt Hans Munk Hansen for en gennemgribende restaurering.

Der er adgang med kørestol, og menigheden afholder gudstjeneste hver søndag. Koncerter, rundvisninger og kulturelle arrangementer fylder også huset. Under kapellerne ligger krypten, og her hviler formentlig Johan Friedrich Struensee, livlæge for Christian 7. Han blev henrettet i 1772, og knoglerne dukkede op i 1885 ved en udgravning på et tidligere areal af Vestre Kirkegård. Undersøgelser i 1927 og 1944 påviste øksemærker på knogler fra en mand i fyrrerne, og det passer med Struensees alder ved henrettelsen. Siden har de ligget i en lille kiste i krypten. I samme kapel hviler også Henrik Stampe fra kommissionen, der dømte ham, og tømreren Johan Boye Junge, der byggede skafottet.